Lyrens årsdag.
Skulpturen ”Rummets Lyre” er blevet et vartegn for udvikling og vækst i Padborg – ja nu hedder folkeskolen i området “Lyreskovskovskolen”, en ny bynær skov hedder “Lyreskoven”. På Lyreskovstien er der fitnes redskaber, bænke og borde. Ja sågar også sheltere.
Lokalområdet, der dækker over byerne: Frøslev, Padborg, Bov, Smedeby, Kruså, Kollund, Sønderhav og Rønshoved, kaldes nu “Lyreområdet”.
Ansvar for vedligeholdelse af skulpturen varetages af ”Lyrelauget”, hvor borgere og virksomheder fra lokalområdet er medlemmer. Kontingent for en borger er 50 kr pr år.
Lyrelauget fejrer Lyrens fødselsdag den 12. August. Her mødes medlemmerne til den årlige generalforsamling, inden de går over til Lyren hvor de sætter et flag og hilser på skulpturen med et glas champagne.
Dagen sluttes af med stegt flæsk og persillesovs.