Frøslevlejrens Efterskole ligger i naturskønne, historiske omgivelser tæt på den dansk-tyske grænse. Den geografiske og historiske placering smitter af på vores værdier, der også tager afsæt i de Grundtvig-koldske traditioner. Fællesskab er vores væsentligste værdi. Vi vil meget gerne gøre eleven klogere, bedre og stærkere, men vi er ikke nogen eliteskole; vi sætter fællesskabets værdi højere. Et fællesskab, der inkluderer eleven selv, kammeraterne og medarbejderne. Et fællesskab, som er baseret på frihed under ansvar, empati og gensidige hensyn.