Spring til indhold

Intuitiv dans og yoga – workshop

ALLE KAN DANSE! Specielt dette hold egner sig for alle danseglade mennesker – uanset, om du kan danse eller ej, så kan du gøre noget med din krop, der hedder at danse! Til denne dansetime vil vi starte ud med at lave en kort siddende eller stående meditation, hvorefter vi varmer kroppen op med let yoga. Herefter vil vi med lukkede (eller åbne, hvis det er lettere) øjne lade os føre gennem dansen via musikken, der kommer til at skifte mellem langsomme, meditative og hurtigere, tempofyldte toner. Trinnene og bevægelserne kan godt være guidede ved, at du efterligner mine bevægelser som støtte af og til – men det primære fokus for dig vil være at læne dig ind i, hvad din krop vil med dig og musikken – og bare lade dig varmt og kærligt føre af det. Undervejs vil vi hele tiden holde kontakten med vores vejrtrækning, krop og fokus i vores sind. Afslutningsvis laver vi noget let yoga og en meditation for at få pulsen ned og mærke den skønne effekt af timen.