De fleste kender Morten Korch, men hvem var han egentlig? Hvor blev han af efter sin store succes i 40-ernes og 50-ernes Danmark? Hvordan er Morten Korch gået i glemmebogen?
Han satte rekorden for flest solgte biografbilletter, da ”De Røde Heste” udkom i 1950 og solgte mellem to og tre millioner biografbilletter. Det er en rekord, der stadig holder. Filmene er velkendt viden blandt danskerne, mens bøgerne er lidt mere ukendte.
Hans historier fortæller om gode mennesker, der gør deres bedste i en svær verden. Der er familiedramaer, komplicerede forhold mellem karakterer samt politisk kritik. I mange år blev hans bøger kritiseret for at være “sødsuppe”, men er de virkelig så kvalmende rosenrøde, som folk påstår? Eller gav filmene ham det ry?
Kom med og hør om forfatterens liv, kritikken, og hvorfor jeg mener, at han er vigtig at bevare for fremtiden.