Anne Zibrandtsen, leder af FOF Horsens-Hedensted-Vejle, fik bevilliget syv måneders orlov fra sit arbejde for at udleve en drøm om at køre på oplevelse i Europa i sit folkevogns-rugbrød fra 1966. Ad små veje, gennem maleriske landsbyer og stoppe dér, hvor hun får lyst til det. Og sådan blev det. Kom og hør om, hvad der fik Anne til at købe en gammel bil, sætte den i stand, gøre den rejseklar, få styr på arbejdssituationen, om selve turen, alle de mange nye venskaber og meget mere af det, som mødte hende på hendes tur rundt i Europa.